Aikido er en moderne kampsport, der blev dannet af Morihei Ueshiba-sensei i årene omkring 2. verdenskrig. Den er baseret på cirkulære bevægelser, hvor man populært sagt ”bruger modstanderens kraft mod ham selv”. Aikido beskrives ofte som: ”man er i harmoni med modstanderens angreb”.
I Seishinkan undervises der i stilen: Yoshinkan Aikido, der går for at være en hård, direkte og meget kontant linie indenfor aikido. Den blev lavet af Gozo Shioda-sensei og undervises til det japanske uropoliti i Tokyo.
Yoshinkan aikido indeholder 6 basisbevægelser, der udgør den grundlæggende bevægeform i de ca. 150 basisteknikker, der findes. Disse omfatter kast og kontrol teknikker mod forskellige angreb – slag, stød, håndledsgreb etc.. Man kan så udføre dem mere frie og flydende og i forskellige variationer, og således findes der over 3000 frie teknikker, som eleverne gradvist stifter bekendtskab med.
Vores lærer Kai Kuniyuki-sensei er direkte elev af Shioda-sensei og var den 2. person, der modtog 8.dan i Yoshinkan aikido i 1989 og blev i 2007 gradueret til 9.dan.