Reiho/Dojo-kun: Hilsen og Etikette i Dojo
Der er en række formaliteter som følger træningen af traditionel japansk selvforsvar. Stedet hvor man træner kaldes “Dojo”, og er oprindelig betegnelsen for det sted hvor Zen-munke mediterede og søgte åndelig klarhed. I dag er ordet også kommet til at betegne det sted hvor Budo trænes. For at vise den behørige respekt for det som Dojo repræsenterer, i form af de traditioner og viden som bliver videregivet via træningen, hilser man altid ved ind- og udgang til/fra dojo. Der hilses ved et stående buk (fødderne samlet, hænderne ned langs siden af kroppen) i retning af Shomen. Ved træning med partner, hilser man ligeledes med stående buk før og efter at man sammen indøver teknikker. Dette har bl.a. til formål at sikre at begge personer er fuldt ud klar til at påbegynde træningen.
Når træningslektionen påbegyndes og afsluttes laves der fælles hilsen. Når en Sempai (senior elev) giver tegn, sætter alle sig ned på en række i Seiza med front mod Shomen. Herefter bevæger Sensei sig ind til midten af Dojo, og sætter sig ligeledes ned med front mod Shomen. Sempai giver kommandoen “Mokuso”, som er tegn til at man skal lukke øjnene og fokusere på åndedrættet nogle minutter, med det formål at tømme kroppen og hovedet for spænding og stress. Ved kommandoen “Kaimoku” åbner man øjnene igen. Herefter giver Sempai kommandoen “Shomen ni Rei”, hvorefter man bukker mod Shomen. Det siddende buk udføres ved at placere håndfladerne på gulvet foran sig, og bukke i hofte og albuerne til ryggen er ca. vandret (panden rører ikke gulvet!). Herefter vender Sensei sig rundt med fronten mod eleverne, og på kommandoen “Sensei ni Rei” bukker man mod Sensei, samtidig med hilsenen “Onegai-shimasu” (‘o-negai-sjimaz’). Ved afslutningen af lektionen, siges: “Domo arigato gozaimashita” (‘domo-arigato gosaimas’ta’). Herefter forlader Sensei midten af dojo, og eleverne slutter af med at bukke siddende for hinanden (- samt introducere sig for eventuelle nye elever i klassen).
Hvis man skulle være så uheldig at komme for sent til en lektion, eller må forlade klassen før tiden, må man selv udføre hilsen og mokuso. Når man har bukket ved indgangen til dojo, afventer man Sensei’s opmærksomhed, før man påbegynder hilsen og Mokuso.
Disse formaliteter er med til at skabe den rette “ånd” i Dojo. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig grundigt ind dem. Hvis du er i tvivl om noget, så spørg Sensei eller Sempai (- de bider ikke!)
Shomen er det sted i Dojo vi hilser mod. I en traditionel japansk dojo vil der ved Shomen være et lille tempel, som repræsenterer de lokale religioner. Der er ofte også billeder af tidligere eller nulevende Sensei, som man kan vise sin berørige respekt overfor. I vores Dojo har vi valgt ikke at have noget mini-tempel, eller andre ting af religiøs art. Vi har en kalligrafi med tegnene for Seishinkan (lavet af Kai Kuniyuki Shihan), Nippon Budoin Seibukan’s logo, samt en lille hylde hvor vi kan have et par simple vaser med blomster i. Shomen repræsenterer det sted hvor man kan lade sig “forbinde” til vores lærer i Japan, samt alle dem i tidligere generationer af Sensei, som har skabt og viderebragt de ting som vi lærer i dojo.
Træningssalen er ikke vores egen – men derfor kan vi jo alligevel godt gøre rent! Vi får faktisk penge for at være i salen sådan at forstå, at klubben kan benytte faciliteterne gratis og ovenikøbet får et kontant tilskud pr. elev!!! Vi trives bedre hvis der er pænt og rent omkring os. Tag derfor frivilligt del i den almindelige rengøring af Dojo. Der er støvsuger til rådighed i hallen (i vaskerummet tæt ved kontoret), og det er også altid muligt at få adgang til klude og vand. Sørg ligeledes for at stolene ved indgangen til dojo for eventuelle gæster står pænt, samt at måtterne altid er skubbet sammen, således at revner mellem dem ikke kan fange tæer o.lign.
Sei-za/An-za: Måder at sidde på i Dojo
Der er flere forskellige måder man kan sidde på, når man opholder sig i Dojo. Den ene kaldes “Sei-za”, hvilket betyder: “korrekt siddeposition”. I denne position er benene foldet ind under kroppen, ryggen holdes ret, hagen trukket ind, og håndfladerne hviler på lårene. Dette er den bedste og mest korrekte siddeposition i Dojo, når man bliver undervist eller følger træningen fra “sidelinien”. Den anden position kaldes “An-za” (skrædderstilling), hvor hænderne hviler på knæene. Her er det ligeledes vigtigt, at man holder ryggen ret og hagen trukket ind. Denne stilling kan anvendes som alternativ til Seiza, som måske er lidt mere krævende for kroppen. Man bør dog bestræbe sig på at sidde i Seiza så meget som muligt. Andre positioner er ikke hensigtsmæssige, og anvendes derfor ikke under ophold i Dojo (gæster kan dog sidde på stole ved indgangen til Dojo)
Sensei/Shidoin: Lærere og Instruktører
Ordet “Sensei” betyder: “Den der går før” – deraf lærer, og er titlen for personer, som over tiden har opnået stor erfaring i Budo. Shidoin er et mere moderne ord, som betyder instruktør. Sensei og Shidoin er som kaptajnen på et skib, og har således ansvaret for, at træningen afvikles på en for alle sikker og forsvarlig måde. Anvisningerne fra Sensei og Shidoin skal altid følges i Dojo. Sensei og Shidoin er parate til at give sig 100% for, at du kan lære korrekt japansk selvforsvar. Din andel består i at yde en så energisk og enthutiastisk træning som muligt!
Sempai-Kohai: Relationer mellem Senior og Junior elever
I en træningssal som vores, er der somregel altid en god blanding af både senior-elever (Sempai) og junior-elever (Kohai). Forholdet mellem disse er naturligvis vigtigt for, at klubben er et rart og sikkert sted at befinde sig i. Sempai udgør eksemplet for Kohai, og bør sørge for at tage godt imod nye medlemmer, samt tage initiativ til de opgaver som løbende opstår i Dojo. Kohai bør være opmærksom på at følge Sempai’s eksempel, og ligeledes deltage i de opgaver som skal løses. I de fleste lektioner træner Sempai og Kohai med hinanden, hvorved alle får det bedste udbytte af træningen. Lejlighedsvis vil nyere elever blive undervist særskilt i basisteknikker, mens mere øvede elever har mulighed for at træne hurtige, og mere avancerede øvelser, som kræver en længere erfaring i Ukemi.
Der kommer løbende nye elever til vores Dojo for at lære korrekt japansk selvforsvar. Det er naturligvis vigtigt at vi byder dem velkommen på bedste måde. Det er ofte lidt “afskrækkende” at komme indenfor i en Dojo, hvor folk render rundt og bukker af hinanden i “hvide pyjamas”, bare fødder og ser dybt seriøse ud. Det derfor vigtigt, at vi alle forsøger at tage os af de nye, som har lyst til at prøve at træne hos os. Lad være med at vente på at Sensei går hen og byder velkommen – tag selv initiativ til at kontakte eventuelle interesserede, og hjælpe dem i gang, hvis de ønsker at deltage i træningen. Hvis der er nogle som dukker op under træningen – så lad Sensei om at snakke med dem. Nye elever er ofte et “friskt pust” udefra, som kommer ind uden at have de samme rutiner og dårlige vaner, som vi andre sommetider henfalder til. Der er derfor også altid noget at lære fra en begynder – så vær ikke bange for at vælge dem som partnere under træningen.
Tori-Uke: “Forsvarer” og “Angriber”
Når man indlærer øvelser med partner i Dojo må man skiftevis agere både “forsvarer” (Tori) og “angriber” (Uke). Som Uke skal man bestræbe sig på at angribe så realistisk som muligt – dog under hensyntagen til Tori’s erfaring, størrelse og fysiske tilstand. Det siges, at den bedste måde at lære at forsvare sig mod en modstander med kniv på er, at indøve hvordan man selv skal bruge en kniv til angreb. Det er således vigtigt at vide hvordan man skal angribe effektivt, for at kunne lære at forsvare sig effektivt. Dog skal det understreges, at vi naturligvis ikke uddanner “slagsbrødre” i Dojo!. Det er også vigtigt for Tori under indlæringen af teknikker, at han/hun modtager et klart og oprigtigt angreb.
Når man tager rollen som Tori, er det yderst vigtigt, at man afpasser sit fosvar til angrebet. Ligeledes er det vigtigt, at man altid stopper teknikken, når partneren markerer med dobbeltklap i måtten eller mod kroppen, at han/hun “har fået nok”. Man har som Tori et stort ansvar når partneren “låner” sin krop ud til at lave ledlåse osv. på.
I starten af træningslektionerne bliver der lavet opvarmningsøvelser, som tjener til at forberede kroppen på den efterfølgende selvforsvarstræning. Det siger sig selv, at opvarmningen er yderst vigtig for at undgå skader. Opvarmningen består som regel af: konditionsagtige øvelser, lidt styrketræning, smidighedstræning og eventuelt bevægelsesteknikker, som relaterer sig til selvforsvarsøvelserne. Opvarmningen ledes af Shidoin, og sigter på et generelt behov. Har man derfor specielle behov for at få varmet visse muskelgrupper eller lignende op, bør man komme i god tid før lektionen, og påbegynde sin egen opvarmning inden klassen starter. Ligeledes, hvis man skulle komme for sent til en lektion, er det vigtigt at man selv sørger for opvarmning, inden man går igang med selvforsvarsøvelserne. Der er altid hjælp at hente fra Sempai og Shidoin, med hensyn til hvordan laver en korrekt opvarmning. Som ved enhver anden fysisk udfoldelse, er det hensigtsmæssigt at lave lidt strækøvelser efter Budo træningen. Det er ikke altid at der er tid i selve lektionen til dette, – så sørg altid for selv at få strakt ud.
Ukemi: At tage vare på sig selv
Betydningen af Ukemi er, at beskytte sig selv. Man lærer således forskellige faldteknikker, som gør en istand til at tage fald for sin partner uden at komme tilskade. Kasteteknikker trænes på en måde så det er muligt, at tage fald. Ved blot en lille ændring i teknikken, vil det være næsten umuligt, at slippe ud af teknikken uden at komme til skade. Alvorligheden i dette er meget vigtig at forstå for både Uke og Tori. Ofte bliver rollen som Uke indøvet, ligesåvel som rollen som Tori. Årsagerne til dette er mange: 1) for at kunne beskytte sig selv mod de effektive teknikker, 2) for at tillade sin partner at udføre teknikken så korrekt og realistisk som muligt, og 3) fordi man ofte lærer og forstår en teknik bedre via rollen som Uke.
Keiko/Shido: Træning og Undervisning
Når Sensei og Shidoin underviser klassen, sidder alle elever (- så vidt mulig i Seiza) på en række med front mod Shomen, eller rundt om området hvor der bliver undervist. Der må ikke tales under undervisningen, og elever som eventuelt ikke deltager i undervisningen, bør sørge for at de ikke forstyrrer mens instruktionen finder sted. Når teknikken er vist og forklaret, kan man naturligvis stille relevante spørgsmål, som hele klassen kan have glæde af. Efter instruktionen, går eleverne ud og træner den viste teknik hver for sig, eller parvis. Sørg for altid at skifte partner, således at man ikke vender sig til kun at træne med den samme, samt for at sørge for, at alle deltager på lige fod i træningen. Har man problemer med en teknik, kan man diskret henvende sig til en mere erfaren elev i nærheden, eller vente på at man får Sensei’s eller Shidoin’s opmærksomhed. Man råber således ikke tværs igennem Dojo: “Hej Flemming, det virker ikke – kom lige hen og vis mig hvordan teknikken skal laves”!!! Når der bliver klappet – eller sagt “Yame”, stopper man omgående øvelsen, bukker for partneren, og sætter sig hen hvor undervisningen finder sted, for at modtage nye instruktioner eller korrektioner til øvelsen. I rollen som Uke, klapper man 2 gange i måtten, eller mod kroppen, når grænsen for f.eks. en låseteknik er nået – i stedet for at råbe “Av” eller lignende. Tori slipper omgående.
Ure, ringe, halskæder og lignende kan forårsage alvorlige skader på dig selv og din træningspartner. Disse må derfor ikke bæres under træningen. Ligeledes må tyggegummi heller ikke anvendes under træningen, da det kan forårsage kvælning. For din egen og dine medtrænende’s skyld, så vær altid meget omhyggelig med dine personlige hygiejne.
Sei-Kyo-So: Korrekt teknik, tillæg styrke, og til sidst øg hastigheden
Der er vigtigt at indlære nye teknikker efter et bestemt mønster. Først gennemgår man teknikken i langsomt tempo, uden at bruge kræfter. Kroppen skal have mulighed for at “mærke” teknikken og finde ud af hvordan den fungerer. Når man forstår teknikken, kan man begynde at anvende styrke på de rigtige tidspunkter. Hvis man ikke forstår teknikken fuldt ud, kan man let komme til at bruge kræfter til at kompensere for den manglende teknik. Når man har opnået den fulde forståelse for, hvad der er korrekt teknik med anvendelse af den nødvendige styrke, vil man kunne sætte hastigheden op, og gøre teknikken fuldt ud effektiv. Disse tre trin i indlæringsprocessen er uhyre vigtige for en succesrig opnåelse af effektiv selvforsvarsteknik.
Kata: Indøvelse af traditionelle forme
Ofte trænes teknikkerne efter nøje fastlagte mønstre, som er blevet udviklet og videregivet gennem mange generationer af Budo lærere. Det kan være svært at immitere en overfaldssituation 100%, og derfor træner man selvforsvarsteknikkerne mod en række forskellige typer tænkte angreb. Hver form indeholder dog et- eller flere principper, som kan anvendes i en række forskellige situationer og omstændigheder. Det er derfor vigtigt, at lære teknikkerne i den form som de bliver undervist, og ikke begynde at ændre dem fordi man tror “at den her måde må da være meget bedre”! Teknikkerne er ikke altid hvad de giver sig ud for – det kræver sommetider lang tids træning før, at man forstår teknikken fuldt ud, og være i stand til at anvende den i situationer, hvor man har brug for at kunne forsvare sig selv eller andre personer.
Jishu-geiko: Træning på egen hånd
Jishu-geiko er træning på egen hånd, det vil sige regelmæssig træning derhjemme, under løbeturen eller i Dojo under den frie træningslektion for voksne hver torsdag aften. Solo træning er ligeså vigtig som den normale træning som foregår i dojo, eftersom den tid vi har til rådighed ved de ugentlige lektioner, er ret begrænset. Mange elementer af træningen kan øves enkeltvis på daglig basis, og vil være med til at højne indlæringsevnen betragteligt. Der bliver ofte i lektionerne vist teknikker og øvelser, som med fordel kan trænes uden for dojo. Det samme gælder for styrke- og smidighedstræningen. Man kommer ikke i form af de 25 mavebøjninger, som vi lejlighedsvis får flettet ind i opvarmningen. Daglige øvelser vil bidrage til bedre form og velvære. Den frie træningslektion om torsdagen, giver mulighed for at træne gradueringspensum og lignende. Der vil altid være Sensei eller Shidoin til stede, som kan hjælpe, men træningen kræver selvdisciplin og forberedelse. Lad være med at møde op, hvis du ikke i forvejen har gjort dig nogenlunde klart, hvad du ønsker at træne. Ligeledes er det vigtigt, at hvis man ønsker at træne med en partner i denne lektion, at man så vidt muligt har aftalt dette på forhånd. Det er heller ikke altid, at der bliver lavet fælles hilsen og opvarmning i denne lektion – så derfor er det igen vigtigt, at man er målrettet, og i stand til at gå i gang på egen hånd.