Mugai Ryu historie

Iaido opstår i forbindelse med at sværdet designes og teknikkerne systematiseres i 1500-tallet. Hayashiyaki Jinsuke Shigenobu (1548-1621) betragtes af mange som faderen til det systematiserede Batto-jutsu, og mange forgreninger indenfor Iai- og Batto-jutsu udspringer fra hans stil – Shin Muso Hayashizaki Ryu.

Batto-jutsu var tidligere ofte ”sogo bu-jutsu”, hvor der indgik mange tekniske systemer, våbenløs kamp, og teknikker til kamp med vifter, halbard, stav, segl og kæde eller teknikker til binding af fanger med reb. Alle dele af de enkelte skoler var tilstede, da man mente de var uundværlige for krigeren. For eksempel en af de største nuværende stilarter: Muso Jikiden Eishin ryu Iaido indeholdt oprindeligt ud over Iai: Yawara Jutsu (Jujutsu – våbenløs), Bo (stav) og Nawa (tov). I dag trænes det udelukkende med tachi (sværd).

Man kan dele systemer med sværd op i to grupper, dels hvor sværdet allerede er trukket: ken-jutsu eller hvor sværdet starter i skeden: batto-jutsu (eller iai-jutsu). Battao-jutsu kan beskrives med, at selve trækningen af sværdet er en del af angrebet eller forsvaret mod modstanderen.

Til Iai bruger man en Iai Renshu To (et modelsværd) til træningen, dette er et træningssværd, der i udformning og vægt ligner et rigtigt samuraisværd – katana. Træningen foregår traditionelt i ”kata” på forskellige niveauer. De fleste iai stilarter har deres primære hovedvægt på teknikker fra siddende stilling. Følgende kan blandt andet nævnes som mulig årsager:

  1. Gulvøvelser betragtes som en træningsmetode. Hvis man på gulvet kan udføre teknikken efter hensigten, så kan man uden stor besvær eller ændring udføre det samme i stående position.
  2. I den fredelige Edo periode (1600-1868) opstod der et behov for indlæring af teknikker, man kunne udføre enten indendørs eller i forbindelse med sin daglige gøren og laden (man opholdt sig meget i husene, der var lavloftede)
  3. En naturlig overgang fra det kamporienterede Battojutsu til det fredelige Iaido, som udover at være en bu-jutsu (kamp-kunst) samtidig indeholder moralske principper.

Mugai Ryu omfatter udover Iai også Kenjutsu teknikker.

Mugai ryu iaiheido
Historie:Mugai ryu blev lavet af Tsuji Gettan Sukemochi tilbage i det 17. århundrede. Han blev født i 1648 i det område, der nu hedder Shiga-ken. Da han blev 13 år, tog han til Kyoto for at træne Yamaguchihi-ryu ken-jutsu med Yamaguchi Bokushinsai og åbnede 13 år senere en skole i Edo (det nuværende Tokyo) efter at have modtaget Menkyo-Kaiden. Han blev desuden undervist i Jikyo-ryu af Taga Jikyosai Morimasa-sensei, der ikke havde nogen efterkommere. Da han senere skabte Mugai-ryu, tog han de fleste teknikker fra Jikyo-ryu med over i sin nye skole.

Tsuji-sensei var desuden meget opmærksom på de åndelige værdier og studerede således samtidig Zen og kinesisk filosofi under Sekitan Zenshi, en munk på Azabu Kyukoji templet. Som 45 år fik han sin åbenbaring og grundlagde herefter Mugai ryu i 1693. Navnet er taget fra et digt af den afdøde Sekitan.

Ippo jitsu mugai

Kenkon ichijoo e

Suimo masani mitsuni osamu

Dochaku sureba hikari kiyoshi

Det bør desuden nævnes, at da Tsuji-senseis hus brændte i 1695, forsvandt registreringerne af hans elever, men over 30 betydningsfulde familier, 150 højt rangerede officerer og mere end 900 andre elever har sandsynligvis været til undervisning hos ham gennem tiden.

Gennem 20 års spirituel uddannelse var Tsuji ikke kun en dygtig sværdmester men desuden også en lærd mand med dyb indsigt i zen filosofi. Tsuji mente, at pennen og sværdet var uadskillelige som beskrevet i hans digt ”Mugai shinden kenpo ketsu”, og således blev ingen undervist i iai uden først at have været udlært i zen filosofi.

Gennem Kyukoji templet, der havde kontakt til magtfulde Daimyo (lensherre), der i blandt Yamanouchi Toyomasa lederen af Tosa klanen, Sakai Kageyu Tadataka herre af den berømte Himeji-borg og Ogasawara Sadonokami Nagashige leder af Umayabashi klanen, fik Tsuji-sensei mange betydningsfulde bekendtskaber. Da Tsuji-sensei var 61 år, blev han af blandt andet lensherre Sakai sat i møde med Shogun Tsunakichi (den 5. shogun). Da shugun’en desværre døde inden mødet, fandt det aldrig sted; men at en sværdmester uden fast tilknytning til en klan skulle møde shugun’en, var en utrolig bekræftelse af hans evner.

Tsuji Gettan døde i 1728 – på samme dag som Sekitan – i en alder af 79 år uden at have stiftet familie. Han havde dog adopteret en dreng – Tsuji Kimata Sukehide, der senere blev den 3.soke. Han døde i zen meditation med sin  juzu (rosenkrans) i venstre hånd og sin hossu (flue vifte) i højre hånd.

Således kan man genskabe en linie gennem tiden. Den mest accepterede ser således ud:

  1. Hyashizaki Jinsuke Minamoto/Shigenobu (1548-1621) – forfaderen til Batto-jutsu, der systematiserede iai.
  2. Tamiya Heibei Narimasa – var én af Jinsuke’s elever. Han lavede Tamiya-ryu og var den 2.soke af Muso-ryu. Han underviste blandt andet Mito klanen.
  3. Miwa Genbei fra Mito klanen
  4. Yamamoto Matabei fra Mito klan
  5. Asahina Mudo Nukiyasu fra Mito klan
  6. Wada Heisuke Masakatsu. Han var også uddannet under Mito klanen og udviklede Shintamiya-ryu.
  7. Taga Jjikyosai Morimasa. Han udviklede Jikyo-ryu og var også fra Mito klanen.

Herefter startede Mugai-ryu:
1.soke Tsuji Getten Sukeshige (1648-1728) – grundlægger
2.soke Tsuji Uheita
3.soke Tsuji Kimata Sukehide  (adoptive søn af 1. soke)
4.soke Tsuji Bunzaemon Suketaka
5.soke Tsuji Kimata Sukeyuki

Herefter deler linien sig i flere retninger

Edo linien:
6.soke Tsuji Bunzaemon Sukenobu
7.soke Tsuji Kinichiro Yoshishige
8.soke Tsuji Kimata Shibaoka
9.soke Tsuji Kamegoro Sadatoku hereafter uddør Edo-linien

Tosa eller Hijikata-linien:
Stammer fra Yamanouchi klanen
4.Soke Hijikata san no jo Hisaharu (elev af 3.soke)Kawasaki zensaburo

Himeji linien:
6.soke Takahashi Hachisuke Mitsusuke (1750-1810)
7.soke Takahashi Tatsuzo Mitsuharu
8.soke Takahashi Hachisuke Shigeyuki
9.soke Takahashi Tetsuo Takeshige
10.soke Takahashi Kyutaro Koun – DaiNippon Butokukai
11.soke Nakagawa Shiryo Shinichi (-1981) – Iaido renmei

Himeji-linien blev primært videreført af Takahashi familien. Disse var Daimyo Sakai’s våbenmestre. Det startede med Takahashi Mitsuke, som var elev af først den 4.soke og senere af den 5.soke. Han blev beordret hjem fra Edo til Himeji for at overtage undervisningen af samurai som chef instruktør.

Moderne tid:
Som i alle andre stilarter, sker der i starten i 1900-tallet en masse politik og rivalisering i de forskellige ryu-ha – også i Mugai-ryu. Nakagawa-soke udnævner primært Ishii Yoshizu som den 12. (eller 14. afhængigt af hvordan man tæller) soke, men han bliver hamon (umyndiggjort), og ved Nakagawa’s død, er der ikke officielt nogen soke. Han efterlader derimod 6 Menkyu-Kaiden elever og Shiokawa Hosho, der aldrig blev Menkyo-Kaiden, men absolut var af samme kaliber. De 7 personer bliver enige om at ophøre med soke systemet for at undgå, det bliver til et personligt eje. Sådan går det desværre ikke og gruppen deles i to fraktioner. Af interesse for Seishinkan skal det nævnes at Shiokawa-sensei efterfølgende udnævner 4 soke, der skal ”dele” Japan mellem sig: Niina for Kanto-regionern, Konishi  for Kansai-regionen, Kai for Kyushu-regionen og Kanezawa for Chugoku-regionen. Disse 4 soke fravælger dog udnævnelserne forskellige årsager og på nuværende tidspunkt ser grenene sådan ud:

Shiokawa-ha:
15.soke: Shiokawa
16.soke: Okazaki Hiroto (1965- )

Meishi-ha:
Niina Gyokusui Toyoaki

Denne linie anerkender Konishi-ha og dennes soke-linie:

Konishi-ha:
12.soke: Nakatani Takashi
13.soke: Shirai Ryotaro
14.soke: Toda Motohisa/Masatoshi
15.soke: Okamoto Yoshiharu
16.soke: Konishi Osaichi
17.soke: Iwameji Mitsuyuki
18.soke: Furuhata Kimiyuki
19.soke: Kai Kuniyuki

16.soke Konishi Gosaichi har blandt andet givet menkyo-Kaiden til: Kai Kuniyuki, Furuhata Kimiyuki, Sega Yoshiyuki, Konishi Shin, Tamenori Akida, Fujimura Michio, Nakatani Masaya og Niina Gyokusui Toyoaki.

Konishi-ha er anerkendt af Dai Nippon Iaido Renmei