Aikido som stilart kan karakteriseres p\u00e5 flere niveauer, dels p\u00e5 de grundl\u00e6ggende eller metafysiske principper – der er mere eller mindre ens for mange systemer og stilarter – dels p\u00e5 de principper, hvor den enkelte stilart adskiller sig fra de andre ved at udtrykke og bruge de grundl\u00e6ggende principper p\u00e5 den s\u00e6rlige metode, der skaber systemet.<\/p>\n
Overordnede grundl\u00e6ggende og metafysiske principper:<\/u><\/strong><\/p>\n Shuchu ryoku – fokuseret kraft Der er dog udviklet teknikker til, hvordan den fysiske kraft kan samles og styres – og dermed optimeres. Indenfor aikido omtaler man dette som \u201dden fokuserede kraft\u201d. Den fokuserede kraft skabes ved at bruge kroppen som en sammenh\u00e6ngende k\u00e6de af muskler og dermed bruge musklerne synergistisk. Dette g\u00f8res p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at den samlede kraft bliver st\u00f8rre end summen af de enkelte musklers kr\u00e6fter.\u00a0Indenfor aikido starter denne muskelk\u00e6de altid fra hoften, og med etablering af et koblingspunkt til jorden via storet\u00e5ens fodballe, laver man en \u201daktionsk\u00e6de\u201d ud gennem arme, ben eller hoved.<\/p>\n Desuden kan man, ved at mindske det punkt modstanderen p\u00e5virkes p\u00e5 til \u00e9t enkelt lille punkt, p\u00e5virke modstanderen meget kraftigt. Dette kan illustreres ved at t\u00e6nke p\u00e5 f\u00f8lgende analogi: skubber man h\u00e5rdt til en d\u00f8r med flad h\u00e5nd og med en given kraft, vil den bare g\u00e5 op. G\u00f8res det med en hammer med samme kraft, har man et mindre ber\u00f8rings areal og en mere fokuseret kraft. Man kan her v\u00e6re \u201dheldig\u201d og d\u00f8ren splintrer ved slaget. Hvis man fokuserer kraften til et endnu mindre areal som for eksempel spidsen af et s\u00f8m, vil den samme kraft som f\u00f8rst blot fik d\u00f8ren til at g\u00e5 op nu kunne f\u00e5 s\u00f8mmet til at g\u00e5 gennem d\u00f8ren. Dette princip om fokuseret kraft danner grundlaget for atemi (se senere).<\/p>\n Chushin ryoku \u2013 energien fra centerlinien F\u00f8rst lidt definition. Den anatomiske centerlinie str\u00e6kker sig fra isse til haleben. Ved stand p\u00e5 2 f\u00f8dder med ens v\u00e6gt p\u00e5 begge og med rank ryg, falder den anatomiske centerlinie sammen med den fysiske centerlinie (FC). Den FC er den linie, hvor kroppen har sin akse, og det er den linie, hvor balancepunktet udspringer fra.<\/p>\n Et af basis koncepterne i aikido er at have en ret og st\u00e6rk FC. Udfra denne skabes en st\u00e6rk positur, og kun fra en st\u00e6rk positur kan man skabe fysisk koncentration og \u201dfokuseret kraft\u201d (se ovenfor). Endvidere skal kroppen have balance for at kunne udvikle \u201d\u00e5ndedr\u00e6ts kraft\u201d (se senere), hvorfor det igen konstateres en ret centerlinie er n\u00f8dvendig i aikido. Den fysiske centerlinie er desuden den linie, hvor kroppens styrke udspringer fra, og hvor kroppen har sin st\u00f8rste styrke.<\/p>\n I aikido tr\u00e6nes\/opbygges denne FC udfra konceptet om \u201dkamae\u201d, hvor kroppen aktivt \u201dtvinges\u201d til at genfinde sin st\u00e6rkeste stilling. Kamae er den stilling kroppen indtager i tr\u00e6nings\u00f8velserne, hvor fokus og opm\u00e6rksomheden rettes p\u00e5 centerlinien og kroppens balance. Alle mennesker kan genfinde denne centerlinie i daglige g\u00f8rem\u00e5l og i situationer, der kr\u00e6ver styrke.<\/p>\n Eksempelvis n\u00e5r man skal \u00e5bne et syltet\u00f8jsglas. Dette vil naturligt g\u00f8res med h\u00e6nderne placeret i den fysiske centerlinie, ikke 40 cm til h\u00f8jre for kroppen, med den ene arm p\u00e5 tv\u00e6rs. Aikido fors\u00f8ger gennem tr\u00e6ning af kamae at g\u00f8re denne st\u00e6rke centerlinie – f\u00f8rst til en bevidst handling, for senere at g\u00f8re den til en naturlighed; n\u00e5r man g\u00e5r, st\u00e5r og p\u00e5virker modstandere.<\/p>\n Kokyu\u2013ryoku – \u00e5ndedr\u00e6ts kraft En s\u00e5dan sammenh\u00e6ng mellem forst\u00e5else af modstanderen, rytme i egne bev\u00e6gelser og et naturligt \u00e5ndedr\u00e6t er de vigtigste foruds\u00e6tninger for at kunne skabe kokyu-ryoku.<\/p>\n Ki – indre kraft Det er den energi, man i aikido har mulighed for at kunne p\u00e5virke hos ens modstandere, n\u00e5r man besidder og mestrer alle elementerne af korrekt positur, centerlinie, \u00e5ndedr\u00e6t, timing og rytme. Med tiden vil man i sin tr\u00e6ning have en bedre og mere pr\u00e6cis fornemmelse for sine modstandere – deres tempo og angrebspunkter, og man vil kunne f\u00f8le deres intentioner og dermed deres ki. Det er her aiki udspringer fra.<\/p>\n Man opn\u00e5r en fornemmelse for harmoniseringen \u201dai\u201d af ki\u2019er fra hele universet. Det sker i kombination med udslettelse af sit eget jeg eller selv, og man bliver \u00e9t med universets \u201dflow\u201d. Hvis man f\u00e5r denne ultimative erkendelse af selvet og selvets omgivelser, f\u00e5r man mulighed for den endelige og optimale realisation af aikido – \u201dvejen til harmonisering af universets ki\u201d.<\/p>\n Yoshinkan aikidos tekniske tilgange til de fysiske principper: N\u00e5r man ud\u00f8ver aikido er der nogle grundl\u00e6ggende principper, man skal l\u00e6re at mestre, f\u00f8r man kan tale om, at den stilart man udf\u00f8rer, er aikido. Aikido er som skrevet andetsteds en stilart, der har sine r\u00f8dder i det v\u00e5benl\u00f8se selvforsvar. I det nedenst\u00e5ende\u00a0 redeg\u00f8res der for de principper, der g\u00f8r at denne selvforsvars kunst adskiller sig fra andre stilarter som karate, judo, ju jutsu etc.\u00a0M\u00f8det med en modstander -i en selvforsvarssituation- kan inddeles i 2 situationer. De medf\u00f8rer i aikido medf\u00f8rer to bev\u00e6gem\u00f8nstre: irimi og kaiten.<\/p>\n Irimi –\u00a0 indgang Til at begynde med flytter man sig selv til en sikker position ved siden af angrebs retningen, men i retning af angrebet for, dels at komme modstanderen i \u201dfork\u00f8bet\u201d og starte sit modangreb f\u00f8r hans angreb burde have fundet sted. Dels for at sikre sig selv, hvis ens modangreb fejler, og undg\u00e5 angrebet. Irimi teknikker kan bruges, hvis man l\u00e6ser sin modstander i god tid, og s\u00e5ledes kan n\u00e5 at kunne komme ham i fork\u00f8bet.<\/p>\n I irimi m\u00e5 man aldrig afvente et angreb. Man kan sige, at det g\u00e6lder at ens forsvar er et modangreb. Fordelen ved irimi er, at man adderer kraft til sammenst\u00f8det med modstanderen for s\u00e5ledes direkte at bruge modstanderens kraft mod han selv. Et af de vigtigste elementer for god \u201dirimi\u201d er timing.\u00a0\u201dIrimi\u201d bev\u00e6gelsen st\u00e5r som mods\u00e6tning til \u201dkaiten\u201d bev\u00e6gelser.<\/p>\n Kaiten – cirkul\u00e6rdrejning Dette g\u00f8res ved at dreje sig ind i og derefter ud af angrebet; og m\u00f8de hans kraft, blande sig med den og f\u00f8re den i en ny retning, man selv bestemmer. \u201dKaiten\u201d teknikker bruges, hvis man reagerer s\u00e5 sent p\u00e5 et angreb, at man m\u00e5 afvente dets komme og i sidste \u00f8jeblik bruge og blande sig med modstanderes kraft og \u00e6ndre retningen.<\/p>\n Ofte medf\u00f8rer drejningsbev\u00e6gelser, at man f\u00e5r mulighed for, idet man blander sig med modstanderens kraft, at omslutte sig modstanderen og endeligt \u201dkv\u00e6le\u201d eller fjerne hans kr\u00e6fter. En af de hyppigt oversete detaljer ved \u201dkaiten\u201d er, at man som selvforsvarende person ofte er n\u00f8d til at starte bev\u00e6gelsen med at m\u00f8de modstanderen, for i kontakt\u00f8jeblikket at dreje af og blande eller harmonisere sig med modstanderens kraft.<\/p>\n Man skal s\u00e5ledes ikke v\u00e6re passiv og afventende, men aktiv og fremadrettet i sit bev\u00e6gem\u00f8nster. Aikidos cirkul\u00e6re bev\u00e6gelser bliver i disse situationer til spiral formede bev\u00e6gelser, hvor man s\u00f8rger for at bevare modstanderens energi og flytter kraftretningen aktivt. Afh\u00e6ngigt af hensigten med forsvarsteknikkens bev\u00e6gelser kan man g\u00f8re radius i cirklerne st\u00f8rre eller mindre.<\/p>\n S\u00e5ledes giver det sig selv, at et af de vigtigste elementer til god \u201dkaiten\u201d er en st\u00e6rk centerlinie, balance og dermed omdrejningspunkt.<\/p>\n Forl\u00e6ngelse af sin modstander Overbalancen skabes ved at blande sig eller overlappe ens kr\u00e6fter med modstanderens kr\u00e6fter, og forl\u00e6nge ham i den retning, han ville have bev\u00e6get sig i, hvis han ikke blev stoppet af sine fysiske begr\u00e6nsninger, for derigennem at f\u00e5 kontrol over hans balance. Man kan sige, man p\u00e5virker ham til at \u201dsnuble\u201d.<\/p>\n N\u00e5r man \u00e9n gang har taget modstanderens balance, m\u00e5 man ikke lade han f\u00e5 den tilbage igen. Udbalancering ved forl\u00e6ngelse sker uafh\u00e6ngigt af, om det er en irimi eller en kaiten indgang, man har brugt til at skabe kontakt til sin modstander.<\/p>\n Timing Det er vigtigt at pointere, at uanset antallet af teknikker man mestre, er det hele ligegyldigt, hvis ens timing er forkert, og modsat – hvis ens timing er perfekt kan man med f\u00e5 teknikker klare de fleste modstandere med stor effekt.<\/p>\n Timing er vigtig i b\u00e5de forsvar og angreb, og m\u00f8det med modstanderen skal ske i det \u00f8jeblik, han kommitter sig til sit angreb. Dette er \u00e9t af n\u00f8glebegreberne for at forst\u00e5, hvordan man harmoniserer sig med sin modstander.<\/p>\n Brug af modstanderens energi Hvis man for eksempel bliver grebet i armen, kan man, hvis man sammenbinder sig med modstanderens energi p\u00e5 det rigtige tidspunkt forl\u00e6nge denne energi og udbalancere modstanderen. Hvis det sker for tidligt vil grebet m\u00e5ske ikke v\u00e6re sat ordentligt i, s\u00e5 det bliver fastholdt, og modstanderen vil slippe grebet, hvis man pr\u00f8ver at forl\u00e6nge hans position. Hvis man starter for sent er energien \u00e6ndret til fastl\u00e5sning i grebet – modstanderen st\u00e5r fast og bruger sin energi til at holde \u00e9n \u201dbundet\u201d med.<\/p>\n Man skal s\u00e5ledes time sit forsvar, s\u00e5 man bruger modstanderens fremadrettede energi som hj\u00e6lp til udbalancering. Hvis modstanderen derimod allerede st\u00e5r fast, kan man ikke forl\u00e6nge ham fremad, da den energi er forsvundet og omdannet til nedadrettet energi, og man skal finde en anden taktik og for eksempel bruge en nedadrettet energi til at udbalancere modstanderen nedad i stedet for.<\/p>\n Principper om brugen af modstanderens energi starter ved at analysere, hvilken energi der bruges, og i hvilken retning modstanden vil bruge den. Disse oplysninger bruges til at blande sig med kraften i den rigtige retning og harmonisere sit \u201dflow\u201d med modstanderens.<\/p>\n Kontrol af modstanderens kn\u00e6 I alle henseende kr\u00e6ver det, at man n\u00f8dsages til at fjerne personens balance og kontakt til jorden. Ved at kontrollere kn\u00e6leddet kan man v\u00e6lte modstanderen, da man \u00f8del\u00e6gger kroppens kontakt via underkroppen til jorden.<\/p>\n Kn\u00e6et kan destabiliseres p\u00e5 mange m\u00e5der. Ud\u00f8vere af karate vil p\u00e5st\u00e5 at et hurtigt velafrettet spark mod kn\u00e6et vil \u201dklare sk\u00e6rene\u201d let, men i aikido er der andre aspekter, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende. Man vil pr\u00f8ve at g\u00f8re det uden at skade sin modstander permanent.<\/p>\n Man vil udbalancere modstanderen via h\u00e5nden, armen, kroppen uden at ud\u00f8ve skade, da aikido som tidligere n\u00e6vnt ikke er en destruktivt stilart, men en stilart hvor man \u00f8nsker konstruktiv interaktion mellem individer. Lidt \u201dfirkantet\u201d sagt vil man i en selvforsvarssituation lade sin modstander forst\u00e5: \u201dat man ikke b\u00f8r sl\u00e5s, da han bare kommer til skade\u201d.<\/p>\n Man fors\u00f8ger s\u00e5ledes via ens prim\u00e6re kontakt punkt f.eks. h\u00e5nden at finde modstanderens svage energi linie gennem kroppen og ned til kn\u00e6et, p\u00e5virke den og dermed tage modstanderens balance. Man skal ved udf\u00f8relse af dette princip fors\u00f8ge at betragte modstanderen \u201dholistisk\u201d og angribe der, hvor han er svag, uafh\u00e6ngigt af, hvor man har kontakt. Dette g\u00f8res blandt andet ved selv at etablere en st\u00e6rk kontakt til jorden via kn\u00e6 og hofter og der igennem p\u00e5virke modstanderens hofter og kn\u00e6.<\/p>\n Der, hvor dette princip kan v\u00e6re vanskeligt at gennemf\u00f8re, er i situationer, hvor modstanderen selv behersker disse evner, og har en st\u00e6rk kamae, det vil sige et st\u00e6rkt fundament og balance. Overordnet skal man dog fortsat fors\u00f8ge at p\u00e5virke modstanderen, hvor han er svag i sin positur, da det ofte vil lede tilbage til kn\u00e6et. Et sv\u00e6rt princip at mestre!<\/p>\n Atemi \u2013 angreb I aikido bruges atemi som afledningsman\u00f8vre eller som \u201dt\u00e6nke pause\u201d for at have mulighed for at kunne blande sig med modstanderens kr\u00e6fter. I princippet omkring atemi er det vigtigt at understrege, at det altid er fokuseret kraft (se tidligere), der bruges for at f\u00e5 mest mulig effekt ud af den mindst mulige anstrengelse, og at timingen er det centrale omdrejnings punkt til iv\u00e6rks\u00e6ttelse af atemi.<\/p>\n Aikido v\u00e6lger (principielt) endvidere ikke at lade sig begr\u00e6nse af slag med h\u00e6nder og albuer, og spark med f\u00f8dder og kn\u00e6, men man arbejder med ideen om, at alle dele af kroppen kan bruges; det v\u00e6re sig skulder, hofte, pande og mave, s\u00e5 l\u00e6nge atemi udf\u00f8res med udspring i \u201dfokuseret energi\u201d.<\/p>\n Det er dog vigtigt at understrege, at uanset om atemi bruges som afledningsman\u00f8vre eller som den endelige selvforsvars teknik, er det et yderst vigtigt koncept; og m\u00e5ske det vigtigste at beherske. Derfor skal man altid i sin tr\u00e6ning l\u00e6gge opm\u00e6rksomhed p\u00e5 dette kortvarige, effektive og essentielle princip.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
\n<\/strong>Den kraft man som menneske kan afgive eller udvikle, og derved bruge, defineres ofte udfra personens fysiske styrke. Man kan for praktiske form\u00e5l beskrive den udfra m\u00e6ngden af muskler p\u00e5 kroppen. Muligheden for denne kraftudfoldelse er \u201dnaturskabt\u201d og bestemt af genetik og fysisk tr\u00e6ning, hvilket n\u00e6ppe kan diskuteres.<\/p>\n
\n<\/strong>Dette koncept er sv\u00e6rt at beskrive, men let at m\u00e6rke.<\/p>\n
\n<\/strong>Kokyu-ryoku er et af de sv\u00e6reste principper at s\u00e6tte ord og forklaring p\u00e5. \u00c5ndedr\u00e6tskraft har at g\u00f8re med en forst\u00e5else for en modstander og for et angrebs natur. Udfra en fornemmelse for \u201d\u00e5ndedr\u00e6ts kraft\u201d f\u00e5r man mulighed for at l\u00e6se modstanderens bev\u00e6gelse, intention og energi, og herefter at kunne inds\u00e6tte et passende modangreb, der naturligt harmoniserer med modstanderens angreb. Et modangreb\/forsvar kr\u00e6ver, at man arbejder i en naturlig rytme i samspil med sin modstander. Desuden s\u00e5ledes at ens \u00e5ndedr\u00e6t hverken forceres eller kommer i ubalance med, hvad der er naturligt.<\/p>\n
\n<\/strong>Ki bruges synonymt med livs kraft og kendes fra mange store kulturer omkring i verdenen. I Kina som qi, i det antikke Rom som aura, i Indien som prana og f\u00f8r 2. verdens krig i Japan som reiki eller reishi. Den indre kraft beskrives i alle kulturer som en lysende kraft – som en universel energi i levende v\u00e6sener og mellem alle levende ting.<\/p>\n
\n<\/u><\/strong><\/p>\n
\n<\/strong>Indgangsprincippet er, n\u00e5r man m\u00f8der sin modstander inden, denne har sat fuld effekt af sit angreb ind, og man bruger hans kr\u00e6fter direkte mod ham selv. Dette g\u00f8res ved at angribe modstanderen i modsat retning af, hvor han kommer fra. Man f\u00e5r s\u00e5ledes en sammenst\u00f8ds effekt.<\/p>\n
\n<\/strong>Drejningsprincippet bruges, n\u00e5r man ikke kan n\u00e5 at m\u00f8de modstanderen med en \u201dirimi\u201d teknik, men er n\u00f8dsaget til at tage imod modstanderen og \u00e6ndre hans kr\u00e6fter i en retning til egen vinding\/fordel.<\/p>\n
\n<\/strong>For at kunne udbalancere sin modstander og dermed kontrollere dennes krop, bruger man ofte forl\u00e6ngelse til at skabe kontrol over en modstander. Forl\u00e6ngelse forst\u00e5s i denne sammenh\u00e6ng som at p\u00e5virke sin modstander til at f\u00e5 \u201doverbalance\u201d og dermed komme i en situation, hvor man ved en minimal p\u00e5virkning kan f\u00e5 modstanderen til at falde.<\/p>\n
\n<\/strong>Endnu et sv\u00e6rt begreb at forklare, men igen er det princippet om at reagere p\u00e5 det korrekte tidspunkt ved et angreb og udf\u00f8re \u201dirimi\u201d eller \u201dkaiten\u201d. Hvis man begynder for tidligt kan modstanderen \u00e6ndre angrebet, og man st\u00e5r med en ny situation. Hvis man begynder for sent, kan man blive ramt eller risikere at ens teknik ikke kan gennemf\u00f8res. Hvis man derimod iv\u00e6rks\u00e6tter sit modangreb p\u00e5 det rigtige tidspunkt, kan man med relativ lille kraft f\u00e5 en stor effekt.<\/p>\n
\n<\/strong>For at kunne bruge modstanderens energi er timingen n\u00f8d til at v\u00e6re perfekt. Hvis den fejler, reagerer modstanderen p\u00e5 den p\u00e5virkning, man p\u00e5virker ham med udefra, n\u00e5r man vil blande sig med hans energi. Hvis timingen er perfekt, f\u00f8ler modstanderen ikke, hans krop bliver p\u00e5virket. Han f\u00f8ler ikke, der \u00e6ndres noget i kroppens energi flow – f\u00f8r det er for sent! Den m\u00e5de det g\u00f8res p\u00e5, er ved, at man harmoniserer sig med sin modstanders energi.<\/p>\n
\n<\/strong>Aikido bruger mange teknikker til overstr\u00e6kning og belastning af led \u2013 ledl\u00e5se. Dette kan g\u00f8res p\u00e5 alle kroppens led, men bruges dog prim\u00e6rt p\u00e5 led fra overkroppen. Ofte vil man i en selvforsvars situation som n\u00e6ste \u201dtrin\u201d efter en l\u00e5seteknik v\u00e6lge, at kaste modstanderen eller s\u00f8rge for at modstanderen f\u00f8res til en liggende position, for derigennem at have fuld kontrol over personen. Man har lettere ved at forsvare sig imod og bek\u00e6mpe en liggende – end en st\u00e5ende person.<\/p>\n
\n<\/strong>Atemi eller angreb i form af slag, st\u00f8d og spark bruges ofte i aikido med en anden hensigt end i andre stilarter, der ofte er destruktive. Det skal dog bem\u00e6rkes at Ueshiba-sensei er citeret for at sige: \u201dI rigtigt kamp er atemi 70 %, teknik 30%\u201d, og derfor vil man blandt andet i bu-jutsu eller karatedo ofte kunne n\u00f8jes med effektiv atemi for at ud\u00f8ve et tilstr\u00e6kkeligt selvforsvar.<\/p>\n