En mester indenfor Kenjutsu stilen – Tenshin Shoden Katori Shinto Ryu – Muso Gonnosuke var ophavsmanden til denne fascinerende bujutsu i 1600-tallet. Ubesejret som sv\u00e6rdmester efter mange kampe mod ber\u00f8mte Kenkyaku (velansete Kenjutsu ud\u00f8vere) m\u00f8dte han sin nemesis \u2013 og en af de mest ber\u00f8mte sv\u00e6rdud\u00f8vere nogensinde – Miyamoto Musashi. Musashi var kendt for sin ber\u00f8mte to sv\u00e6rdteknikker, \u00e9t i hver h\u00e5nd \u2013 Niten ichi ryu. Efter en h\u00e5rd kamp og overvundet af den ber\u00f8mte teknik: Jujidome, hvor modstanderens v\u00e5ben blokeres af en X-formet parade med de 2 sv\u00e6rd, trak den besejrede Gonnosuke sig tilbage for at udforske nye metoder til at besejre denne teknik. I sin s\u00f8gen n\u00e5ede han efter flere \u00e5r til et bjerg i det sydlige Japan for at fordybe sig i bujutsu. Legenden siger, han efter 37 dages venten, at i en dr\u00f8m blev fortalt af en barne-engel: \u201dat gennem en rund stav kender man solar plexus\u201d, og dette f\u00f8rte ham til udformningen af et nyt v\u00e5ben; en stav ca. 30 cm l\u00e6ngere end et sv\u00e6rd.Gennem sit kendskab til \u00e6ldre v\u00e5benteknikker udformede han en ny skole. Han brugte st\u00f8d-teknikker fra spydet (Yari), svingende\/fejende-teknikker fra halbard\u2019en (naginata), slag-teknikker fra staven (bo) og sv\u00e6rdet (tachi). Med dette v\u00e5ben var Jo-jutsu opfundet. Historien fort\u00e6ller efterf\u00f8lgende, at det lykkedes Gonnnosuke at overvinde Musashi’s Jujidome med hans nye v\u00e5ben, og dermed v\u00e6re den eneste i historien, der overvandt Musashi.<\/p>\n
Herefter begyndte Muso Gonnoske at undervise Kuroda-klanen i Fukuoka-omr\u00e5det som den 1.soke (\u201dheadmaster\u201d) i det, der senere blev navngivet: Shindo Muso ryu jodo (SMR). Efterf\u00f8lgende blev ansvaret givet videre til Okubi som den 2.soke, og videre til Matsuzaki som den 3.soke. Matsuzaki indf\u00f8rte sandsynligvis flere associerede stilarter til SMR\u2019s curriculum blandt andet Ittatsu-ryu hojo-jutsu (reb-teknikker) og Ikkaku-ryu jutte-jutsu (metal knippel med gaffel).<\/p>\n
<\/p>\n
Efter den 4. soke var der givet tilstr\u00e6kkeligt mange undervisningslicenser til, at skolen langsomt blev delt i 5 hovedgrene, som hver is\u00e6r havde deres individuelle karakteristika. Hirano Kichizo (1871-) b\u00f8r dog n\u00e6vnes, da han indf\u00f8rte Shinto ryu ken-jutsu (sv\u00e6rd-teknikker) under SMR.<\/p>\n
<\/p>\n
Ved slutningen af Tokugawa perioden (1603-1886) eksisterede der kun 2 dojo i Kuroda omr\u00e5det. En skole under Hirano familien, der var ledet af den 15. soke og en under Hamachi familien der blev ledet af den 18. soke.<\/p>\n
<\/p>\n
Alle linier blev igen samlet under Shiraishi Hanjiro Shigeoki (1842-1927), der blev omtalt som den 24. soke. Han introducerede ogs\u00e5 Isshin-ryu kusarigama-jutsu (segl og k\u00e6de) og Uchida Ryogoro’s (1837-1921) Sutekki-jutsu (kortstav\/stok) til SMR. Sidstn\u00e6vnte blev efterf\u00f8lgende omd\u00f8bt til: Uchida Ryu Tanjo jutsu. P\u00e5 grund af Meiji-periodens (1868-1912) misbilligelse af de traditionelle levem\u00e5der havde Budo\/bujutsu trange k\u00e5r i denne periode, og jodo havde en ringe popularitet i denne periode.<\/p>\n
Den moderne SMR:<\/strong><\/p>\n Tiderne skiftede i Showa-perioden (1926-1945), hvor Japan blev ultra-nationalistisk og jodo havde en stor opblomstring. Blandt andet under indskydelse af 2. verdenskrig og et \u00f8nske fra regeringen om, at giver unge mennesker mulighed for at forst\u00e5 Japans storhed og dermed at acceptere at d\u00f8 i nationens kamp for frihed.<\/p>\n Shiraishi Hanjiro Shigeoki havde flere markante elever, men efterlod dog ingen ny soke ved hans d\u00f8d. De mest ber\u00f8mte elever er dog: Takayama Kiroku (-1938), Otofuji Ichizo og\u00a0 Shimizu Takaji. Takayama \u00e5bnede i 1929 en dojo i Fukuoka med Shimizu som assistent, og da Shimizu flyttede til Tokyo i 1930 overtog Otofujii dojo\u2019en. Dette gav grobund for 2 retninger af SMR en Fukuoka-linie med Otofujii i spidsen og en Tokyo-linie ledet af Shimizu.<\/p>\n <\/p>\n Efter 2. verdenskrig forb\u00f8d bes\u00e6ttelsesmagterne budo undervisning i japanske skoler og mange budo undervisere blev arbejdsl\u00f8se. Jodo blev dog mindre ramt end andre stilarter, m\u00e5ske fordi det \u201dbare var tr\u00e6ning med en tr\u00e6-stav\u201d. De to retninger voksede hver for sig, men med en klar st\u00f8rre popularitet for Shimizu, der dannede Zen Nihon Jodo Renmei (ZNJR) i 1955.<\/p>\n <\/p>\n De 2 retninger (Fukuoka og Tokyo) blev dog endeligt samlet i 1964, hvor Otofujii (-1999)og Shimizu (-1978) n\u00e5ede til overensstemmelse omkring teknikkerne under ZNJR.<\/p>\n <\/p>\n De to linier er dog stadig herskende, hvor man generelt beskriver dem ved, at Otofujii pr\u00f8vede at tage teknikkerne til en mere oprindelig form, hvor Shimizu gjorde dem mere popul\u00e6re. Shimizu efterlod mange ber\u00f8mte elever blandt andet Kaminoda og Nishioka. Men Seishinkan-dojo er der i mod besl\u00e6gtet til Fukuoka linien hvor Kai-sensei er direkte elev af Otofujii og senere Shiokawa.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"